Skip to main content

Torsdag den 22. september 2022 holdt vi generalforsamling hos Spar Nord. Det er jo en formel begivenhed, men ved lejligheden markerede bestyrelsen samtidig foreningens 1 års jubilæum med denne beretning, som i parentes bemærket blev godkendt af forsamlingen. Desuden spenderede vi kager fra Bagt til de fremmødte:

v/forperson Aslak Gottlieb

Da den nyvalgte bestyrelse trådte sammen for et år siden, stillede vi hinanden den opgave, at opbygge så stor kapacitet i foreningen, som overhovedet muligt gennem frivilligt arbejde og netværk. Hvordan det er gået, handler denne beretning om.

I tørre tal kunne man opgøre kapaciteten sådan:

Det giver et indtægtsgrundlag på 59.000 kroner. Suppleret med fondsbevillinger fra Spar Nord Fonden og Nordea Fonden på i alt 75.000 kroner, er det altså lykkedes at generere indtægter for 134.000 kroner. Hvordan vi har formået at omsætte kontingenterne til aktiviteter, vender jeg tilbage til.

Et andet måltal kunne beskrive, hvordan vi er lykkedes med at kommunikere vores budskaber. Vi har opnået:

Som forening er det naturligvis vigtigt, at der også er personer, som deltager i vores aktiviteter. Lægger vi vores møde- og workshopaktiviteter sammen, kommer tallet i nærheden af 100 borgere, primært lokale og i alle aldre, som på den ene eller anden måde har engageret sig med fysisk deltagelse i vores virke. Et tal vi på Kulturnatten i Helsingør den 30/9 håber på bliver flerdoblet. I samarbejde med vores medlemsvirksomheder, har vi planlagt fem begivenheder med gode navne og variation i indholdet, som vi forventer os meget af.

Bestyrelsen går i den anledning på gaden for gennem 1:1 dialog at hverve private medlemmer til foreningen eller modtage donationer. Det var et af de råd, som vores advisory board gav os tidligere på året: Skab flere aktiviteter, sæt kontingentet ned og skaf flere medlemmer, som legitimerer projektet.

På denne generalforsamling foreslår bestyrelsen da også en vedtægtsændring, så kontingentet for privatpersoner bliver sat ned fra 300 til 100 kroner årligt.

Men kapacitet skal ikke kun gøres op i tal. Netop vores aktiviteter er jo noget, der sker mellem mennesker og som typisk baserer sig på oplevelser og samtaler, som ikke kan gøres op numerisk. Kulturelle aktiviteter kunne beskrives som møder om et fælles tredje; fx musik, mad, kunst, samtale, litteratur eller fortællinger.

Netop fortælling, har bestyrelsen arbejdet grundigt med i form af en kernefortælling. Den udfolder de grundlæggende idéer og værdier, som vi mener er essensen af Helsingør som Kulturhovedstad i 2032. Arbejdet er blandt andet foretaget med inspiration fra vores aktiviteter, fx de skabende fremtidsrejser, vi tog to 5. klasser fra Espergærde med på i den gamle teatersal i Stengade. Eller den gående workshop, vi lavede for medlemmer og interesserede borgere på Hamlet Scenen. 

Kernefortællingen er formuleret i et stykke prosa, som er udgivet på hjemmesiden. I punktform munder den ud i nogle mål for projektet, men udgør ikke som sådan en strategi. Fordi vi trods alt har rimelig god tid til at formulere vores ansøgning til EU, har bestyrelsen prioriteret foreningens kapacitetsopbygning forud for arbejdet med at formulere en strategi, som bliver den kommende bestyrelses væsentligste opgave, så snart den er trådt sammen og i øvrigt har fået afviklet arrangementerne på Kulturnatten.

Strategiarbejdet glæder jeg mig personligt til. Ikke at det i den forstand bliver en nem opgave. Til gengæld bliver den af to årsager taknemmelig. Den første har jeg netop været inde på. Vi har afklaret vores kernefortællingen og opbygget en pæn kapacitet. Den anden årsag er givet af EU. I deres vejledning til at skrive ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad er opstillet seks punkter, ansøgerbyen skal forholde sig til. Der er altså en fast ramme, vi kan være kreative indenfor.

De seks kategorier, som vejer lige meget i ansøgningen, er i øvrigt:

  1. Bidrag til den langsigtede kulturstrategi i området
  2. Inddragelse af den europæiske dimension
  3. Kulturelt og kunstnerisk indhold
  4. Kapacitet til at levere
  5. Kommunikation og inddragelse
  6. Ledelse og administration

Til strategien modtager vi rådgivning af vores advisory board. Og vi er i dialog med repræsentanter fra EU-systemet og andre kulturhovedstæder eller kandidater til titlen. I den anledning er det værd at bemærke, at vores dialog med Helsingør Kommune er uformel. Hvornår og hvordan vi formaliserer den, er et punkt vi skal afklare i løbet af næste år.

Til næste år håber vi også på deltid at kunne ansætte en projektmedarbejder. Det var egentlig planlagt til at ske allerede i 2022, men hurtigt indså vi i bestyrelsen, at den økonomiske forpligtelse var for stor. Vedkommendes profil bliver et vigtigt strategisk valg. Skal vi ansætte en kurator? En kommunikatør? En fundraiser? Foreningens administration bliver i forvejen på frivilligt basis understøttet med meget professionel tæft af Susanne Estrup, som er suppleant i bestyrelsen og den eneste i denne beretning, som optræder ved navns nævnelse.

Listen over engagerede folk, som i løbet af året har bidraget til projektet, er nemlig lang. Ved at orientere sig på hjemmesiden, som i øvrigt er udviklet pro bono af en af vores medlemsvirksomheder, bliver det tydeligt at der allerede i foreningens første leveår har været mange mennesker indover projektet.

Snebolden er formet. Nu skal vi få den til at rulle.

Arkivbillede med mødeaktivitet i den frivillige bestyrelse. På generalforsamlingen 2022 blev to nye medlemmer valgt ind: Peter Fugl og Ole Skjellerup (ej på billedet) i stedet for Peter Hagmund og Jesper Bækgaard.