Vi vil genåbne Europas port til Skandinavien
Havnebyen Helsingør på spidsen af Sjælland, mellem Danmark og Sverige, har altid været et samlingspunkt og en smeltedigel af mennesker og rejsende, for kulturer og nationer – et mødested, hvor varer, nyheder, penge og idéer er blevet udvekslet.
Derfor er Helsingør et naturligt valg som Europæisk Kulturhovedstad i 2032, der kan genåbne Europas port til resten af Skandinavien.
Helsingør – eller Elsinore – 2032 er sat i verden som et folkeligt initiativ, der skal være med til at modne og kvalificere beslutningen om, at Helsingør skal søge om værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad. Initiativet er taget, fordi vi som en del af lokalsamfundet vil sætte dagsordenen og retningen, for dermed at have bred opbakning til projektet inden politikere, embedsværk og fonde forhåbentlig tager del i opgaven.
Titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal være et incitament for en hel by og et helt område til at stå sammen for at undersøge og drive den proces, der skal til.
Helsingør har op gennem historien været i stand til at genopfinde sig selv og byens identitet flere gange. Silden, sundtolden og skibene repræsenterer hver sin epoke. Frem mod 2032 og i tiden derefter er det kulturen, der skal udgøre Helsingørs identitet. Kulturen skal blive et omdrejningspunkt, som kan skabe lokal samling på tværs.
Når en mindre by som Helsingør håber at gøre sig fortjent til så stor en titel som Europæisk Kulturhovedstad, er drømmen forankret i byens stærke historiske selvbevidsthed og lokalsamfundets evne til gennem århundreder at kunne rumme dens indbyggede modsætningsforhold: Aristokrati og arbejderklasse. Købstad og forstad. Lokal og international. Dansk og multietnisk. Provinsiel og kosmopolitisk. Elitært og folkeligt.
At leve i denne demografiske mangfoldighed har historisk været byens grundvilkår. Sådan har Helsingør altid været fortrolig med begreber som inklusion og diversitet, som netop nu sætter dagsordenen for den ungdomsgeneration, der om ti år udgør projektets vigtigste målgruppe at få i tale.
Ambitionerne som Europæisk Kulturhovedstad er høje og rækker langt. Men det betyder ikke, at projektet er smalt. Tværtimod vil vi kendes på at favne bredden. Ikke bare geografisk spreder projektets aktiviteter sig over hele Nordsjælland og det nordvestlige Skåne. Også demografisk går projektet på tværs af alder, køn, etnicitet, tro, indkomst, uddannelse og livsstil.
Kulturhovedstaden skal forbinde og bygge broer mellem grupper og sociale segmenter, der til daglig bor tæt, men lever som fremmede for hinanden. Nutidens største modsætninger i Helsingør er socioøkonomiske. På Strandvejen i Helsingør finder nogle af landets dyreste bolighandler mellem liebhavere sted, mens beboere i almene boliger blot få kilometer derfra har måttet kæmpe for at slippe af med myndighedernes ghetto-klassifikation.
“Elsinore 2032 vil samle kulturer, mennesker og byer i ét hele“
Spændingsfeltet mellem villaer og Vapnagaard er projektets nerve, som skal hjælpe Helsingør med at genskabe en ny identitet og føre byen ind i den næste betydningsfulde æra. Ambitionen om at skabe lokal samling på tværs i kommunen skal forløse potentialet som kulturel hovedstad i hele regionen og resten af Europa.
Den øgede opmærksomhed, som dermed følger, forpligter. Elsinore 2032 vil samle kulturer, mennesker og byer i ét hele. Eller som vi skriver på engelsk: Connecting Cultures Cities Crowds. For vi vil være fyrtårn for det mere og mere splittede Europa.
Indadtil skal projektet:
- Sætte nye standarder for medborgerskab ved at øge befolkningens lokale engagement i forenings- og kulturlivet – både som frivillige, deltagere og tilskuere
- Skabe flere og mere varierede, blivende lokale kulturtilbud
- Kvalificere og udvide samarbejdet mellem erhvervslivet, kultursektoren, foreningerne og kommunen
- Udvikle den kulturelle infrastruktur gennem fysiske faciliteter såvel som organisatorisk kapacitet
- Afprøve nye demokratiske mikrostrukturer til inspiration for måden vi i fremtiden træffer lokalpolitiske beslutninger på
- Skabe vækst i oplevelsesøkonomien og følgeerhverv, herunder øge handlen i de fysiske butikker
- Understøtte talentudviklingen indenfor musik, billedkunst, scenekunst og art-tech området
Udadtil skal projektet:
- Placere Helsingør på Danmarks- og Europakortet som det fedeste valg af alle turist- konference- og bosætningsdestinationer
- Tiltrække nationale som internationale kulturaktører og konferencer
- Vise resten af Europa hvordan en by gennem kulturel innovation kan transformere sig ud af den sociale forvirring og deroute, som findes i industrielle spøgelsesbyer
- Danne skole for kommende Kulturhovedstæders evne til at skabe social mobilitet og transformation
- Initiere forskning og innovation på det kulturelle område
Vi vil etablere partnerskaber med omkringliggende kommuner: Helsingborg, Hillerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Allerød. Målet er at samle mennesker om kulturelle oplevelser, frembragt gennem lokale fællesskaber med internationale standarter.
Målet med den intense udveksling mellem kommunerne er at skabe et ikke-bureaukratisk kulturelt amt for fremtiden, så Nordsjælland bliver kendt som et kulturelt Silicon Valley. De mange gæstende kunstnere og kulturelle aktører skal efterlade sig varige spor og få lyst til at vende tilbage, sådan at også uddannelses- og skabermiljøet får et løft efter 2032. Kultur skal i Nordsjælland være noget, vi i mindst lige så høj grad eksporterer, som vi importerer.
Organisationen af projektet sker i interessegrupper og omegnsråd drevet af frivillige i foreninger og sponsoreret af lokale virksomheder. Erfaringerne skal bruges af kommunen til at skabe tværpolitiske netværksgrupper og inddrage borgergrupper i udformning og vedtagelse af politik.
Foreningen bidrager med opbygningen af borgergrupper, interessegrupper og netværk, der kan indgå og inspirere processer med fx tegnestuer, museer, foreninger og embedsværk. Målet er at prospektere delelementer i kulturhovedstaden, som kommunen investerer i med de nationale finansieringskilder for øje.