Skuespiller Charlotte Bøving har på en række workshops i Kulturhus Syd guidet 200 elever fra lokale skoler gennem en fremtidsworkshop, hvor børnene i kreative formater gav deres bud på Kulturhovedstaden i 2032. Charlotte er medlem af bestyrelsen i Elsinore 2032. I dette blogindlæg skriver hun om resultaterne af projektet, som er støttet af Nordea Fonden.
I februar måned 2023 rejste jeg med 200 børn ind i fremtidens kulturfælleskaber. Ti workshops med 4. og 5. klasser i Helsingør Kommune, hvor børnene i to intense timer skabte et fysisk bud på deres drømmefremtidsby.
Programmet var en fantasirejse, en tegnebrainstorm og skabelsen af en fremtidsby. Børnene arbejdede koncentreret, kun afbrudt af en kort stopdanspause efterfulgt af snacks og saftevand.
Fotos: Janne Franck, frivillig
Til at begynde med skulle børnene sidde i en halvcirkel på et stort gulvtæppe. Alle havde rygstøtte, så de kunne slappe af i kroppen mens jeg guidede dem igennem en indre rejse.
De fleste børn var straks med på ideen, men der var også børn, hvor det var en stor udfordring at sidde stille med lukkede øjnene. Der var også et par børn, som slappede så meget af at de faldt i søvn. Jeg lod dem sove ud fra den overbevisning, at det var det, de havde allermest brug for. Samt i vished om, at de ville deltage med større overskud, når de vågnede, hvilket holdt stik.
En lærer noterede sig i den forbindelse, at hun i fremtiden vil etablere et gulvtæppe i deres klasselokale, hvor børnene kan søge hen, når de får brug for ro og afslapning.
Ideen om et hvilested blev senere i forløbet konkretiseret i en af gruppernes fremtidsby som hed Fritidsbyen. Jeg tænkte, at ligesom nogle innovative arbejdspladser giver medarbejderne mulighed for at trække sig tilbage til et meditations- og hvilerum, kunne dette sikkert også være en kærkommen ide for fremtidens skoler.
I skabende fællesskaber skabte børnene deres bud på fremtidens bymiljø domineret af kreative fællesskaber.
Charlotte Bøving, skuespiller
Efter fantasirejsen delte børnene deres indre billeder med hinanden. Nogle børn havde meget at fortælle mens andre sagde, at alting var sort. Jeg understregede, at vi alle er forskellige og at man ikke kan være rigtig eller forkert i øvelsen. Nogle gange ser man noget og nogle gange ikke. Nogle personer har nemmere ved at visualisere end andre.
Når det er sagt, er visualisering også noget man kan træne.
For at få adgang til fantasiens væsen, skal man kunne slappe af og lande i sin krop. Være tryg. Frygt blokerer for fantasi og kreativitet. Jeg kender det så godt fra mit arbejde som skuespiller.
En anden faktor handler om, hvor trænede børnene er i selv at danne billeder. Hvis de læser bøger eller er vant til at få fortalt historier eller få læst højt, har de lettere adgang til deres egen fantasi. I dag er der så nem adgang til underholdningsindustriens færdigfabrikerede billeder og fortællinger, at vi må træne børnenes innovative talenter ved at skabe miljøer der understøtter skaberglæde.
Børnene blev samlet omkring et 3-4 meter langt og 1 meter bredt stykke papir, som var bredt ud på gulvet. De skulle begynde med at tegne det, som de havde oplevet på fantasirejsen, men også komme med nye ideer til gode fællesskaber. Læreren og jeg spurgte ind til børnenes tegninger og bad dem uddybe og udvikle deres ideer og tale sammen. På den måde blev deres individuelle tegninger og ideer til en del af en fælles i ide-bank, som de efterfølgende skulle lade sig inspirere af i skabelsen af fremtidsbyerne. Deres fantasi blev blandet med fællesskaber, som de allerede kendte.
Tegningerne
Børnene tegnede fodboldbaner set fra luften, set fra siden, fodboldstadions og fodboldtrøjer. Når jeg spurgte ind til hvorfor fodbold skulle være med i fremtidsbyen, var svarene: Det er sjovt, at score mål, være sammen med vennerne, opleve sig selv at blive dygtigere når man øver sig, at være med ens fodboldtrøjer, at træne og at løbe. Min fornemmelse er, at fodboldens klare fokus, fællesskabet og spilleregler virker motiverende på mange, især en stor del af drengene.
Der blev tegnet træer i alle mulige farver og former, små og kæmpestore træer. Det var helt tydeligt, at flere af de elementer jeg havde med i fantasirejsen, f.eks. at bede dem om at forstille sig deres helt eget træ, skinnede igennem i de første tegninger. Der var træer med frugter og træer man kunne bo oppe i og inde i. Der blev tegnet huse. Små huse omgivet af store haver eller en svømmepøl, højhuse, bondegårde og klynger af huse bygget ude på vandet. En del tegnede også huse, man kunne se indeni og hvor indretningen spillede en stor rolle. Jeg kunne se at det fortrinsvis var pigerne, der var detaljerede omkring farver og husets indre design, der skulle være hyggeligt, smukt og god plads. Dyr var med på de allerfleste tegninger. Vand og strand var også dominerende. Så var der aktivitetscentre med PlayStation, tivoli, sport og madboder. Sushi, MacDonald og slik var også gennemgående mad-temaer, men der var også børn som tegnede øko-burgere, frugt og grønsager og flere var optaget af, at dyrene ikke skulle spises.
Gratis penge og gratis mad var et tema, som kom op igen og igen. Jeg tolker det som et behov for at have nok og at penge ikke er en begrænsning for udfoldelse. Måske også influeret af den nuværende inflation, som børnene nok mærker er et bekymringstema i mange familier.
Efter tegnebrainstormen var der stopdans, hvorefter de fik snacks og noget at drikke. Det var populært. Konkurrenceelementet og kroppens energier kom i spil og smagsløgene og den lille sult blev tilfredsstillet.
Herefter blev børnene delt op i 3 til 5 personsgrupper. Opgaven var at blive enige om tre ideer fra ide-banken og begynde at kreere deres byer. De havde følgende materialer til rådighed; ler, magnetisk byggesæt, Kaplaklodser, sten, silkepapir, LEGO, grene, arkitekt- og havemagasiner til udklip m.m.
Byerne
Byerne var meget forskellige, men havde også fællestræk som følge af de ens materialer og den fælles ide-bank.
Fodboldbaner indgik i et utal af kombinationer. Dyr var også rigt repræsenteret og vand i alle afskygninger; søer, hav, badestrande, swimmingpools og skyer. Mange havde aktiviteter på vandet og huse, som lå lige ud til vandet eller ude på vandet. Der var drømmeskyer, transportskyer og magnetiske skyer. Magiske træer, som gav energi og liv til byerne. Da vi spurgte ind til træets magi, fortalte børnene at ideen var hentet fra Avatar-filmene, hvor naturens trivsel er tæt forbundet med livet for mennesker og dyr. Der var teltpladser og bålpladser. Der var mange sportsaktiviteter, men også hvilesteder og hyggelige små cafeer. Der var en skole, som var bygget op som et fritidscenter fyldt med aktiviteter, men som også havde et drømmehjørne.
Jeg mener, at vi som voksne skal spørge ind til, hvad det er fodboldbanerne kan og om vi kan inspireres af fodbold i vores bymiljø og design? Hvad er det, som de farverigt indrettede huse i flere etager giver af gode følelser? Hvorfor er dyrene så rigt repræsenteret? Hvad er det som nærhed med dyr giver? Hvordan kan vi inspireres af børnenes huse og aktiviteter på vandet? Hvad betyder samvær med familie og venner og hvordan kan vi designe en by med udgangspunkt i fællesskaber?
Hver gruppe skulle give byen eller stedet et navn og præsentere den for de andre, så både børn og voksne kunne stille uddybende spørgsmål.
Til slut samledes alle i en rundkreds og børnene blev bedt om at sige et ord om, hvad de synes havde været mest spændende eller sjovt ved forløbet. Fleste svarede at det var sjovt at skabe og bygge drømmebyen. Og overraskende mange oplevede at fantasirejsen, som nogle kaldte meditation, var spændende. Stopdansen blev nævnt flere gange – og de gratis snacks. Nogle sagde fællesskabet og en enkelt kommenterede på, at det var en god oplevelse at kunne tænke over hvad man gør, før man gør det (altså tid til refleksion).
Og så var der barnet, som formulerede følgende: “Det er rart at vide, at børn også har rettigheder. At man kan bestemme hvordan ens verden skal være og man kan putte farver på. At det ikke er firkantet.”
Lærernes refleksioner
- Nogle grupper er meget kreative og tænker UTOPISK. Andre bygger bare noget, der allerede eksisterer. Kommer an på om de er gode til at tænke “ud af boksen”.
- Dette fællesskab karakteriseres af, at børnene er glade for at samarbejde.
- De hygger sig imens de arbejder.
- De snakker sammen og arbejder sammen.
- De har det godt.
- Der er stor forskel på grupper; de grupper som klarer sig godt, kommunikerer godt.
- Jeg er blevet overrasket med at drengene og pigerne kan samarbejde.
- Det var sjovt at opleve dem på udebane.
- Børnene er optaget af opgaven.
- Børnene har hinanden på sinde.
- Stemningen er god.
- Alle er med.
- Alle tegner – taler sammen – der er fokus.
- Børnene er glade og har det godt – også lidt generte, så fjoller de.
- Samarbejde, kreativitet og innovation.
- De lærer at sætte ord på deres ideer og udvikle dem.
- Vælge og vælge fra.
- Prioritere tid og færdiggøre projekt.
- Lære at rumme andre og deres ideer.
