Mød bogaktuelle Jonas Eriksson i forfattersamtale med Aslak Gottlieb
TID: Torsdag den 20. april 2023, kl. 17:30-18:30 med efterfølgende reception og rundvisning
STED: KNUD E. HANSEN. Hansen, Claessensvej 1, Helsingør
”Vejen hjem” er Jonas Erikssons debutroman. Den udkom i februar og allerede nu besøger forfatteren Helsingør. Romanen skildrer en ung mand i 1700-tallet, som pludseligt og uforvarende befinder sig på en sørejse til Den danske Guldkyst.
Politiken
Fra sin egen opvækst er Jonas Eriksson ikke ubekendt med livet på søen. Til Frederiksborg Amts Avis har han fortalt, hvordan en skibsrejse fik afgørende betydning for hans livsbane. Den unge dreng trivedes ikke som anbragt på opholdsstedet Godhavn, men da nogle voksne tog ham med til søs vendte udviklingen.
Med udgangspunkt i romanen undersøger forfattersamtalen, hvordan livet på søen danner mennesker og påvirker deres personlige udvikling. Den lokale debattør, Aslak Gottlieb, er formand for Elsinore 2032 og bruger sin erfaring som ivrig skribent til at interviewe Jonas Eriksson.
Jyllands-Posten
Efter samtalen er KNUD E. HANSEN vært for en reception med let forplejning og rundvisning i domicilet, hvor du blandt andet kan opleve skibsingeniørkunst i virtual reality.
Jonas Eriksson signerer bøger, som på dagen kan købes til særpris. Arrangementet er gratis for medlemmer af HAL 16 og Elsinore 2032. Alle andre betaler 100 kroner ved indgangen, men tilmelding er påkrævet. Der er 75 pladser, som vi tildeler efter først-til-mølle.
Ekstra Bladet
Tilmelding
