Skip to main content

Helsingør vil være Europæisk Kulturhovedstad i 2032

Foreningen Elsinore 2032 blev sat i verden i 2021 som et folkeligt initiativ, der skulle modne og kvalificere beslutningen om, at Helsingør skal søge om værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad.

Primo 2026 besluttede Byrådet i Helsingør Kommune med 22 stemmer ud af 25 at støtte kandidaturet. Politikerne bevilgede midler til at Elsinore 2032 i tæt samarbejde med kommunen kan udvikle projektet og indsende en ansøgning om titlen.

Arbejdet med ansøgningen gik i gang marts 2026 under ledelse af Elsinore 2032 ved bestyrelsen og dens sekretær. Senest 5. oktober skal ansøgning om prækvalifikation indleveres til Kulturministeriet.

En europæisk jury afgør hvilke byer, der bliver prækvalificeret til ultimo 2027 at indsende endelig ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2032, hvor det er Danmarks og Bulgariens tur til at deles om titlen.

Foreningen arbejdede indtil 2025 med udgangspunkt i denne kernefortælling. Et nyt koncept med programtitel og temaer er i 2026 under udvikling …

Projektet år for år

2017
Idéen opstod på netværksmøde i Vi samler hele Helsingør
2018
Interessegruppe blev etableret
2021
Foreningen blev stiftet
2023
Foreningen blev sekretariat for Kulturnatten i Espergærde, Helsingør, Hornbæk og Tikøb
2026
Byrådet besluttede at søge om titlen og foreningens arbejde med ansøgningen påbegyndtes
2027
Vinderbyen udpeges
2032
Kulturhovedstad afholdes

Samskabelse på tværs er nøglen til Helsingørs kandidatur

Da byrådet i Helsingør Kommune primo 2026 besluttede at gå efter titlen som Danmarks bud på Europæisk Kulturhovedstad i 2032, etableredes på kort tid en partnerskabsstruktur mellem kommunen og foreningen Elsinore 2032. Et effektivt sekretariat forankret i foreningen skal sikre en bredt forankret ansøgning, som går på tværs af aktører, brancher og sektorer.   

I foråret 2026 er arbejdet organiseret i en fælles proces. Foreningen varetager den samlede procesledelse og har ansvar for inddragelse, udvikling og sammenfatning af ansøgningens indhold, mens kommunen bidrager gennem en tværgående inddragelse i fagudvalg og centre med henblik på at identificere relevante udviklingsdagsordener.

Foreningen gennemfører en systematisk kortlægning af aktører, kompetencer og samarbejdspotentialer på tværs af kultur, erhverv, uddannelse og civilsamfund i Helsingør, Nordsjælland og det sydlige Sverige. Input herfra – sammen med bidrag fra den kommunale proces – bearbejdes frem mod et fælles koncept med programtitel og overordnede temaer for ansøgningen, som forelægges politisk.

Den kreative udvikling af projekter sker parallelt gennem målrettede udviklingsforløb, hvor aktører bringes sammen på tværs af sektorer og geografi. Foreningen understøtter processen gennem facilitering, partnerskabsdannelse og anvendelse af projektmidler til tidlig udvikling af idéer og samarbejder. Midlerne anvendes blandt andet til at fremme tværgående projekter med fokus på samarbejde, europæisk dimension og nye målgrupper, så projekterne kan kvalificere ansøgningens indhold og retning .

Sideløbende udvikler foreningen programspor og udarbejder første ansøgningsudkast, som løbende kvalificeres i samarbejde med kommune og følgegruppe. Den endelige ansøgning færdiggøres hen over sommeren og forelægges til politisk godkendelse af byrådet forud for indsendelse til Kulturministeriet i september

Europæiske Kulturhovedstæder gennem tiden

EU udpeger hvert år to Europæiske Kulturhovedstæder. Formålet er at bringe EU’s befolkninger tættere på hinanden.

Listen over kulturrige byer i Europa med en forhenværende titel som europæisk kulturhovedstad er lang. Det begyndte i 1985, da Athen tog faklen i den kulturberigende tradition.

1985: Athen (Grækenland)
1986: Firenze (Italien)
1987: Amsterdam (Holland)
1988: Vestberlin (Vesttyskland)
1989: Paris (Frankrig)
1990: Glasgow (Skotland)
1991: Dublin (Irland)
1992: Madrid (Spanien)
1993: Antwerpen (Belgien)
1994: Lissabon (Portugal)
1995: Luxembourg (Luxembourg)
1996: København (Danmark)
1997: Thessaloniki (Grækenland)
1998: Stockholm (Sverige)
1999: Weimar (Tyskland)
2000: Avignon (Frankrig), Bergen (Norge), Bologna (Italien), Bruxelles (Belgien), Helsinki (Finland), Krakow (Polen), Prag (Tjekkiet), Reykjavík (Island), Santiago de Compostela (Spanien)
2001: Rotterdam (Holland), Porto (Portugal)
2002: Brügge (Belgien), Salamanca (Spanien)
2003: Graz (Østrig)
2004: Genova (Italien), Lille (Frankrig)
2005: Cork (Irland)
2006: Patras (Grækenland)
2007: Luxembourg (Luxembourg) — Sibiu (Rumænien)
2008: Liverpool (Storbritannien) — Stavanger (Norge)
2009: Linz (Østrig) — Vilnius (Litauen)
2010: Essen (Tyskland) — Pécs (Ungarn) — Istanbul (Tyrkiet)
2011: Turku (Finland) — Tallinn (Estland)
2012: Guimarães (Portugal) — Maribor (Slovenien)
2013: Marseille (Frankrig) — Košice (Slovakiet)
2014: Umeå (Sverige) — Riga (Letland)
2015: Mons (Belgien) — Plzeň (Tjekkiet)
2016: San Sebastián (Spanien) — Wrocław (Polen)
2017: Aarhus (Danmark) — Pafos (Cypern)
2018: Leeuwarden (Holland) — Valletta (Malta)
2019: Matera (Italien) — Plovdiv (Bulgarien)
2020: Galway (Irland) — Rijeka (Kroatien)
2022: Kaunas (Litauen) — Esch (Luxembourg) — Novi Sad (Serbien)
2023: Timișoara (Rumænien) — Eleusis (Grækenland) – Veszprém (Ungarn)
2024: Bodø (Norge) – Tartu (Estland) – Bad Ischl (Østrig)
2025: Nova Gorica/Gorizia (Slovenien/Italien) – Chemnitz (Tyskland)
2026 – Trenčín (Slovakiet) – Oulu (Finland)
2027 – Liepāja (Letland) – Évora (Portugal)