Hvorfor blive Europæisk Kulturhovedstad?

Elsinore 2032 er sat i verden som et folkeligt initiativ, der skal modne og kvalificere beslutningen om, at Helsingør skal søge om værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad.

Initiativet er taget, fordi vi som en del af lokalsamfundet vil sætte dagsordenen og retningen, for dermed at have bred opbakning til projektet inden politikere, embedsværk og fonde forhåbentlig tager del i opgaven.

Titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal være et incitament for en hel by og et helt område til at stå sammen for at undersøge og drive den proces, der skal til.

Læs kernefortællingen om Helsingør som Europæisk Kulturhovedstad …

Estimeret tidslinje

2017
Idéen opstod - research begynder
2018
Studietur til Aarhus og Sønderborg
2021
Advisory board og forening bliver stiftet
2024
Konsensus og finansiering på plads
2026
Ansøgning indsendes samme år som Helsingørs 600 års jubilæum
2029
Vinderbyen udpeges
2032
Kulturhovedstad afholdes

Støt os på vejen til 2032

A. Privat person: 300 kr.
B. Foreninger og mindre virksomheder: 3.000 kr.
C. Større virksomheder og organisationer: 10.000 kr.

Udfyldes ikke af private

Kun for virksomheder

Vi offentliggør ikke kontaktoplysninger

Medlemskabet er gyldigt, når kontingent er betalt.

Download vedtægterne i pdf-format her …

Milepæl og inspirationskilde

Aarhus 2017 opsummerer: Der er 15 år mellem hver gang Danmark har titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Sidst var det Aarhus, som i 2017 efterlod masser af minder om utallige kulturoplevelser og spændende samarbejder på tværs af kommunegrænser, institutioner, lande – og frem for alt mennesker.

Tekst fra Aarhus 2017’s afrapportering

Kulturhovedstadsåret var en milepæl i byens udvikling. Men selv om projektet var en regional begivenhed, var betydningen i allerhøjeste grad også både national og international.

Derfor vil Aarhus 2017 stå som en inspirationskilde for tilsvarende projekter fremover, for eksempel hvad angår det stærke samarbejde, der blev udviklet mellem kommunerne i regionen i kulturhovedstadsåret.

Her  kan du læse mere om resultaterne fra Aarhus 2017.

Europæiske Kulturhovedstæder gennem tiden

EU udpeger hvert år to Europæiske Kulturhovedstæder. Formålet er at bringe EU’s befolkninger tættere på hinanden.

Listen over kulturrige byer i Europa med en forhenværende titel som europæisk kulturhovedstad er lang. Det begyndte i 1985, da Athen tog faklen i den kulturberigende tradition.

1985: Athen (Grækenland)
1986: Firenze (Italien)
1987: Amsterdam (Holland)
1988: Vestberlin (Vesttyskland)
1989: Paris (Frankrig)
1990: Glasgow (Skotland)
1991: Dublin (Irland)
1992: Madrid (Spanien)
1993: Antwerpen (Belgien)
1994: Lissabon (Portugal)
1995: Luxembourg (Luxembourg)
1996: København (Danmark)
1997: Thessaloniki (Grækenland)
1998: Stockholm (Sverige)
1999: Weimar (Tyskland)
2000: Avignon (Frankrig), Bergen (Norge), Bologna (Italien), Bruxelles (Belgien), Helsinki (Finland), Krakow (Polen), Prag (Tjekkiet), Reykjavík (Island), Santiago de Compostela (Spanien)
2001: Rotterdam (Holland), Porto (Portugal)
2002: Brügge (Belgien), Salamanca (Spanien)
2003: Graz (Østrig)
2004: Genova (Italien), Lille (Frankrig)
2005: Cork (Irland)
2006: Patras (Grækenland)
2007: Luxembourg (Luxembourg) — Sibiu (Rumænien)
2008: Liverpool (Storbritannien) — Stavanger (Norge)
2009: Linz (Østrig) — Vilnius (Litauen)
2010: Essen (Tyskland) — Pécs (Ungarn) — Istanbul (Tyrkiet)
2011: Turku (Finland) — Tallinn (Estland)
2012: Guimarães (Portugal) — Maribor (Slovenien)
2013: Marseille (Frankrig) — Košice (Slovakiet)
2014: Umeå (Sverige) — Riga (Letland)
2015: Mons (Belgien) — Plzeň (Tjekkiet)
2016: San Sebastián (Spanien) — Wrocław (Polen)
2017: Aarhus (Danmark) — Pafos (Cypern)
2018: Leeuwarden (Holland) — Valletta (Malta)
2019: Matera (Italien) — Plovdiv (Bulgarien)
2020: Galway (Irland) — Rijeka (Kroatien)
2021: Timișoara (Rumænien) — Novi Sad (Serbien) — Eleusis (Grækenland)
2021: Kaunas (Litauen) — Esch (Luxembourg)